FORÆLDRESAMARBEJDE

I Georgs Æske er forældresamarbejdet prioriteret meget højt. Vi stræber mod at give jeres barn de bedste udviklingsbetingelser, således at det kan profitere af de læringsmiljøer, der er etableret og opstår spontant. Dette er kun muligt, hvis samarbejdet mellem jer og medarbejderne fungerer. En del af forældresamarbejdet er formaliseret i form af forældremøder, planlagte forældresamtaler samt via bestyrelsesarbejdet. En mere uformel del er de daglige små samtaler, hvor vi udveksler informationer omkring hverdagen.

 I forbindelse med jeres barns start i Georgs Æske, vil der blive afholdt et opstartsmøde, hvor I fortæller medarbejdere om jeres barns vaner, rutiner, ting og aktiviteter, som barnet kan lide, spise­vaner etc. På samme møde snakker vi o0gså om de gensidige forventninger. 4-6 måneder efter starten vil der blive afholdt et op­følgende møde, hvor den første tid bliver evalueret.
Der afholdes et ”brobygningsmøde”, før jeres barn flytter fra vuggestuen til børnehaven, ligesom der tilbydes en samtale, når jeres barn skal starte i skole, endelig afholdes der en forældresamtale og 2 foræl­dremøder om året.

I forbindelse med disse samtaler tager vi udgangspunkt i nogle skemaer, som du kan hente her (brug browswrens "tilbageknap/pil for at vende tilbage til hjemmesiden):
1. Forældresamtaler
2. Inspirationsark
3. Notatark
 

I specialgruppen er tingene lidt anderledes. Som i almengrup­perne er der et opstartsmøde, hvor I fortæller om jeres barn. Ca. 1 måneder efter, jeres barn er startet i, inviteres I til en samtale mellem jer og kontaktpædagogen, hvor vi evaluerer denne første tid. Om efteråret afholdes et møde, hvor vi snakker om jeres barns trivsel og udvikling. Ved dette møde deltager I, kontakt­pædagogen fra gruppen og institutionens leder. I foråret afholder vi en konference. Som oplæg til denne udarbejder kontaktpædagogen, fysioterapeuten og talepædagogen et skriftligt bilag ang. barnets udvikling, trivsel og læring - bilag som I vil modtage inden mødet. Ved dette møde deltager I, to pædagoger fra gruppen, øvrige fagfolk, institutionens leder, handicaprådgiver og andre som I, som forældre ønsker, skal deltage.Om efteråret før mulig skolestart året efter, afholdes en skole­konference. Her deltager foruden de faste konferencedeltagere også vores distriktspsykolog fra PPR. Her drøftes muligheder for skolestart og skolevalg. Før jeres barn forlader os til fordel for skolen, holder vi et over­leveringsmøde med relevant per­so­nale fra den nye skole, jer, kontaktpædagogen og en kol­le­ga fra gruppen, samt evt. vores talepædagog og fysiotera­pe­ut. Formålet med mødet er at sikre barnet og jer den bedst mulige overgang til den nye verden, der venter.

I alle grupperne er I er altid velkommen til at aftale et tidspunkt for en samtale, hvis I oplever et behov for dette.