BMV Georgs Æske 2009 

Børnemiljøloven trådte i kraft den 01. juli 2006, og dens bestemmelser blev siden indskrevet i Dagtilbudsloven, som trådte i kraft den 01. august 2007.
Her står der blandt andet, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Loven kræver, at alle dagtilbud skal udarbejde en børnemiljøvurdering.

Børnemiljøvurderingen skal indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Kortlægningen finder sted dels ved at personalet søger at tage barnets perspektiv i gennemgangen af de tre områder, dels gennem at børnene involveres så meget som muligt gennem interviews, spørgeskemaer og kreative opgaver.

I det omfang kortlægningen blotlægger problemer eller mangler, der påvirker børnemiljøet negativt eller hæmmende, skal disse imødegås af en handleplan der konkret sigter på at optimerer daginstitutionens børnemiljø.
Denne kortlægning og vurdering af børnemiljøet skal finde sted hver 3. år. Det fysiske børnemiljø er summen af de fysiske rammer i daginstitutionen, dvs. de konkrete fysiske rammer inde på stuer og i alrum mv. samt udendørs på legepladser ol.
Hvordan er de ergonomiske forhold, støj, belysning, indeklima? Hvilke materialer er der valgt, hvilke kemikalier er en del af barnet og personalets hverdag?

Det er ledelsen og personalets ansvar at de fysiske forhold er så gode som mulige.
Der skal være plads til alsidig udfoldelse i et miljø der ikke skader, men fremmer barnets generelle velbefindende.
Alt dette indenfor de rammer der udstikkes af det kommunale styre.Vurderingen af det psykiske børnemiljø beskriver hvordan børnene har det med hinanden og med personalet i daginstitutionen.

I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskabet i børnegruppen og venskaber mellem de enkelte børn til at skabe glæde, tryghed og trivsel.
Personalets bidrag til det gode psykiske børnemiljø er en anerkendende pædagogik der viser sig i rummelighed, omsorg og vægtning af at barnet har mulighed for at have indflydelse på sin hverdag i institutionen.Det æstetiske børnemiljø påvirkes af den visuelle og taktile stimulation barnet har mulighed for at opleve i daginstitutionen. Denne stimulation opleves primært gennem indretning og udsmykning af de fysiske omgivelser, men påvirkes også af hvorledes personalet vælger at forholde sig til den, eller de, æstetiske kulturer der præger hverdagen i en daginstitution.

Et godt æstetisk børnemiljø vil være præget af bevidste valg fra personalets side. Det kan fremmes ved en anerkendende tilgang til den æstetiske kultur børnene og deres familier bringer med sig og en konstant vægtning af barnets perspektiv.
Målet er at skabe rammer der stimulerer barnets sanser og giver det lyst til udfoldelse, kreativitet og læring. I alle 3 områder, det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø tror vi at det er afgørende for at fastholde og udvikle et godt børnemiljø, at vi som personale og ledelse har en anerkendende tilgang – at vi tager barnets perspektiv.

Dette harmonerer med vores pædagogiske målsætning, som den er formuleret i vores virksomhedsplan:
”Georgs Æske skal være et sted, hvor alle føler sig værdifulde og respekterede.

Det er vores grundholdning, at alle børn og voksne i samværet med hinanden er ligeværdige, med en gensidig respekt. 
Ligeværdigt samvær styrker selvværd hos den enkelte og danner grobund for udvikling at sociale kompetencer.

Vores overordnede fokusområde er anerkendende relationer.

”Vi syntes vi får det største udbytte af arbejdet med børnemiljøvurderingen ved at være procesorienterede.
Derfor har vi i personalegruppen brugt en del tid på at diskuterer børneperspektiv og børnemiljø.
Dette har både været en søgen efter en fælles forståelsesramme og for at give hver enkelt ansatte ejerskab til arbejdet med bmv’en.
Ideelt set er vores bmv arbejde, ligesom apv arbejdet, en forsat proces hvor målet er hele tiden at optimere vores arbejdsplads og de forhold der kendetegner den.Arbejdet med bmv’en har nu stået på i en længere periode. Siden slutningen af ’07 har vi haft bmv som et tilbagevendende punkt på vore personalemøder. Her har vi haft plenumdiskussioner af spørgeskemaer ang. det psykiske børnemiljø, hver enkelt medarbejder på forhånd havde udfyldt.

Gruppevis har vi gennemgået og udfyldt skemaer der omhandlede alle tre områder af bmv’en
Endvidere har vi i forbindelse med personalemøder besøgt andre institutioner for at lade os inspirere af det fysiske og æstetiske børnemiljø der.
I ”Georgs Æske” har de forskellige afdelinger besøgt hinanden for at lade ”friske” øjne finde børneperspektivet i grupperum mv. Ligeledes har vi gennemgået vores egen legeplads med fokus på barnets perspektiv.

Vi har også fået hjælp af de ældste børnehavebørn til at belyse det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Belysningen af det fysiske og æstetiske børnemiljø foregik gennem bundene fotoopgaver med efterfølgende interviews. Det psykiske børnemiljø fik vi belyst gennem interviewskemaer som børnene individuelt udfyldte sammen med to voksne, som ikke var fra deres afdeling.Hovedparten af det spørgeskemamateriale vi har anvendt har været fra dcum. Vi har ligeledes anvendt dcum’s ”Børnetermometer” og de data der er indsamlet er indtastet heri.

Børnemiljøtermometeret giver mulighed for at printe en resultatoversigt, der giver et overordnet billede af børnemiljøet. Ud fra resultatoversigten kan eventuelle problemområder identificeres, så de kan undersøges nærmere. Både resultatoversigten og de nærmere undersøgelser kan herefter indgå i det videre arbejde med børnemiljøvurderingen.

De data, der indtastes i Børnemiljøtermometeret, gemmes elektronisk, og dermed får hver enkelt institution mulighed for at følge udviklingen fra år til år.Vi har lavet et sammendrag af de emner som relaterer til det psykiske børnemiljø. Der har været relativ stor enighed om, hvordan de enkelte medarbejdere oplever hverdagen i Georgs Æske. Vi var i starten lidt skeptiske ved om vi kunne lave en fælles kortlægning for alle 3 stuer, der rummer 3 meget forskellige børnegrupper. Ved gennemgang af besvarelserne og på baggrund af drøftelsen på personalemødet viste det sig dog at der var stor lighed i besvarelserne.
  
Relationer mellem børnene
Børnene viser, at de er glade for hinanden, men nogle af børnene i Blomsterkassen kan være vanskelige at tolke for de øvrige børn.
Børnene leger med hinanden, særlige forhold gør sig gældende i Blomsterkassen.
De voksne støtter børnene i at få positiv kontakt med hinanden.
Børnene driller ikke hinanden mere end man kan forvente.
Der forekommer selvfølgeligt konflikter mellem børnene. Når det sker, støtter de voksne børnene i at løse dem.
 
De voksne i vuggestuen / børnehaven
Børnene viser, at de er glade for de voksne (fx via kropssprog og positiv fysisk kontakt)
Børnene har let ved at få de voksnes opmærksomhed.
De voksne virker nærværende i kontakten med børnene (fx via øjenkontakt og tid til at lytte/forstå barnets tegn)
De voksne viser, at de er glade for børnene.
De voksne er anerkendende i deres væremåde over for børnene.
De voksne snakker med børnene (fx om oplevelser og gøremål).
De voksne taler ikke hårdt til børnene.

Leg og aktiviteter
Børnene inddrages i hverdagens gøremål.
De voksne støtter børnene i at gøre ting selv.
De voksne opfordrer børnene til at lege og udfolde sig.
Der er et varieret udbud af legetøj.(Der kan dog være for meget fremme, så det ender med rod).
De voksne er lydhøre over for børnenes ønsker til lege og/eller aktiviteter.Vi har endnu ikke involveret forældregruppen, men vil efter sommerferien orientere om vores arbejde i forældrebestyrelsen og via vores hjemmeside.

juni 2009

Udskriv i PDF